Mr. Denver
Ny voksen
47.1K
Beskrivelse
Kyle Denver er en perfektionist, en arbejdsnarkoman, der egentlig ikke forstar, hvordan tid fungerer. Dakota Lennix har vaeret hans sekretaer i 5 ar, og hun er den bedste sekretaer, han nogensinde har arbejdet sammen med. Hun elsker sit job sa meget, at hun nogle gange sover pa arbejdspladsen. Men lige sa meget som hun elsker sit job, ma hun... sige op.
Kapitel 1
Jun 5, 2025
Dakota Lennix
Jeg løb mod busstoppestedet med mine 7 cm høje hæle, to duffelbags og to kopper latte. Mit hjerte sank, da bussen netop kørte, og jeg kiggede mig omkring for at se, om der var en ledig taxa, for jeg har kun 18 minutter tilbage, før djævlen selv forlader kontoret for at tage til møde.
Shit.
Kontoret er 12 blokke væk, og det vil tage mig omkring 20 minutter at nå derhen, hvis jeg løber alt, hvad jeg kan. Men jeg kan ikke løbe igen, de her to tasker er så tunge, og jeg ved, at jeg vil spilde latte over det hele. Jeg sank nervøst og ledte efter en ledig taxa. Jeg prøvede at vinke med hånden for at få fat i en taxa.
"Hey! Brunette med to duffelbags! Hop ind!" Jeg vendte mig om og så en taxachauffør vinke til mig. Jeg løb hurtigt hen til ham og satte mig ind.
"Denver-kontoret, tak... 6 blokke væk... vær sød at køre hurtigt... ellers slår min chef mig ihjel," sagde jeg, helt udmattet.
"Modtaget!" sagde taxachaufføren, mens han trykkede speederen i bund. Jeg tjekkede straks min telefon for at se, om djævlen havde brug for noget andet. Jeg smilede, da jeg så, at der ikke var nogen besked fra ham.
Jeg vendte hovedet mod chaufføren og så hans navn på instrumentbrættet. Han hedder Eddy Brown, og jeg tror, han er i fyrrerne. Jeg tog en virkelig dyb indånding og pustede langsomt ud.
"Du ved... jeg er fuldstændig overrasket over at se en spinkel pige som dig bære to store duffelbags," sagde han og kiggede på mig i spejlet. Jeg fniste trist og sukkede.
"Folk siger altid det, og jeg tror, det er derfor, min chef ansatte mig," sagde jeg og vendte hovedet mod vinduet.
"Jeg hedder for resten Eddy," sagde han i en meget venlig tone. Jeg vendte mig mod ham og smilede.
"Jeg hedder Dakota, og tak fordi du råbte på mig før," sagde jeg og grinede.
"Selv tak, og her er vi så." Han standsede lige foran min kontorbygning. Jeg gav ham 20 dollars og sprang hurtigt ud af taxaen.
"Dakota, her er byttepengene!" Jeg hørte Eddy kalde på mig, og jeg vendte mig om og bøjede mig lidt. Jeg smilede til ham og sagde: "Behold dem... du reddede mig i dag, og jeg håber, du får en fantastisk dag, Eddy." Jeg vinkede til ham.
"Tak, og i lige måde!" sagde han, og jeg nikkede. Jeg tjekkede mit ur og løb hurtigt ind i bygningen. Jeg gestikulerede til alle foran mig om at flytte sig. Jeg følte mig som Moses fra Bibelen... du ved, da Gud bad ham om at dele havet. Jeg deler folk til siden.
Jeg har 3 minutter tilbage, og jeg trykkede på elevator-knappen så hurtigt som muligt, i håb om at den ville komme hurtigere. Jeg sank nervøst og kiggede på alle 6 elevatorer, og ventede på, at en af dem ville åbne deres forbandede dør.
Kom nu kom nu...
Ding.
Jeg løb mod elevatoren til højre og kom hurtigt ind. Jeg trykkede på nummer 20, for det er der, hvor djævlens hule er. Jeg sank nervøst og stirrede på folkene, der ville trykke på knappen udenfor. Elevatordøren lukkede, og den kørte opad. Jeg blev ved med at kigge nervøst på mit ur og så også ængsteligt på tallene.
Kom nu... åh, kom nu!
Da tallet stoppede ved 20, kunne jeg ikke lade være med at smile bredt. Jeg løb mod djævlens kontor og bankede to gange, før jeg gik ind. Han taler i telefon, og han gestikulerede, at jeg skulle komme ind. Jeg gik ind og lukkede døren stille. Jeg stillede de to store duffelbags ved siden af hans skrivebord og satte de to kopper latte på hans bord.
Han drikker altid to kopper latte hver dag klokken 14, og ja, han er så mærkelig. Han elsker sin kaffe efter frokost, og han elsker sin kaffe fra Starbucks. Jeg stod der og ventede på, at han skulle give mig en ny opgave, men han pegede pludselig på glasvinduet. Jeg tog hurtigt fjernbetjeningen og lukkede for persiennerne.
Han tog sin latte og drak, mens han talte i telefonen. Han gestikulerede, at jeg skulle sætte mig, og jeg tog straks mine noter frem, for jeg er sikker på, han giver mig masser af opgaver bagefter. Han afsluttede samtalen og satte sig i stolen.
"Afbryd alle mine aftaler indtil lørdag, jeg tager til Vancouver," sagde han, og mine øjne blev store.
Åh shit! Åh nej...
"Hvad skal du i Vancouver, Mr. Denver?" spurgte jeg, mens jeg rettede på mine briller, fordi de var ved at glide ned. Jeg begyndte at strege hans aftaler fra i morgen til lørdag ud.
"Bare book en billet til mig, og du skal ikke med," sagde han i sin sædvanlige kolde tone. Jeg smilede hemmeligt indeni, for det betyder, at jeg har 4 dages ferie. Jeg behøver ikke at tjene djævlen i 4 dage, og det er virkelig gode nyheder.
"Ja, Mr. Denver. Skal jeg booke en tidlig flyafgang eller...?" spurgte jeg og tog min iPad op af tasken.
"Den tidligste flyafgang i morgen og den sidste afgang lørdag," sagde han, mens han pegede på mig med sin kuglepen. Jeg noterede det i min dagbog og vendte mig så mod ham igen.
"Har du brug for noget andet?" spurgte jeg, mens han tog en tår af sin kaffe.
"Du har ansvaret for at tjekke byggeriet, når jeg er væk," sagde han, og det fik mig til at se skrækslagen ud.
"Er det ikke Bobs job?" spurgte jeg i en meget forsigtig tone.
"Jeg har netop fyret ham. Han tog to piger med ind på sit kontor og havde sex, da han skulle give mig en opdatering," sagde min chef, mens han så på computerskærmen. Jeg kiggede trist ned, for jeg troede, jeg skulle have 4 dages ferie, men... han endte med at give mig mere arbejde.
"Er det alt, Mr. Denver?" spurgte jeg, mens jeg begyndte at pakke mine ting ned i tasken.
"Send mig billetterne, og du ved, hvad du skal gøre, ikke?" spurgte han.
"Ja." Jeg vendte mig mod ham. Han gestikulerede, at jeg skulle gå ud med det samme. Jeg rejste mig fra min stol og gik ud af hans kontor. Jeg gik mod mit kontor og kastede mig på sofaen.
Pludselig ringede min telefon, og jeg hev den hurtigt op af tasken. Da jeg så navnet på skærmen, trykkede jeg straks på den røde knap. Min telefon ringede igen... stadig det samme navn.
"Hvad vil du?" hvæsede jeg, da jeg besluttede mig for at tage opkaldet. Jeg satte opkaldet på højtaler, for jeg havde ikke energi til at holde telefonen op til øret.
"Hvad?!"
"Morfar er ved at dø..." sagde min far, og jeg rullede med øjnene.
"Du narrer mig ikke denne gang, far," sagde jeg med kold stemme.
"Jeg sværger, jeg laver ikke sjov denne gang," sagde han meget alvorligt.
"Jeg har travlt... så stop med at spøge-" Min far tændte kameraet, og mine øjne blev store, da jeg så min morfar på hospitalet.
"Jeg lyver ikke."
"Fint... jeg kommer," hvæsede jeg og afsluttede opkaldet. Jeg rejste mig hurtigt fra sofaen og satte mig ved mit arbejdsbord. Jeg begyndte at aflyse alle Mr. Denvers aftaler ved at ringe til alle involverede. Jeg begyndte at booke en billet til Vancouver til ham og en til mig selv til LA.
Efter at have ombooket alt gik jeg mod min chefs kontor. Jeg bankede og gik så ind.
"Mr. Denver, jeg tror, jeg er nødt til at tage til LA i morgen tidlig," sagde jeg, og han så op på mig.
"Hvorfor det?" spurgte han.
"Min morfar er ved at dø, min far ringede tidligere og sagde, at jeg skal hjem," sagde jeg.
"Tag af sted... du har to dage, og bed Cindy om at tage over for dig."
"Hun hedder Cynthia," rettede jeg ham, og han vendte sig mod mig og gestikulerede, at jeg skulle gå. Jeg gav ham flybilletten og gik straks ud igen. Jeg gik tilbage til mit kontor og arbejdede videre.
Mr. Denver
35 Kapitler
35
Indhold
Copyright © 2025 Passion
XOLY LIMITED with the registered office at Las Vegas, NV, USA, 89101